top of page

Bror

Anna Margrethe Kjærgaard

Turbine 2013

7DE025F7-15E8-4219-AED8-4359B99C3C3D.jpeg

Forlaget skriver:

Flot billedbog til børn, der har en autistisk bror eller søster

 

Solen skinner om natten. Sådan er det, når Clara drømmer.

Bror sidder alene inde i stuen.
Sådan har han det bedst.

Clara ser på ham.
Hun kan ikke lade være.

Bror springer frem.
Han skriger. Han slår.

Clara ved det godt.
Han kan ikke gøre for det.

En smuk billedbog om et svært emne: at have en bror eller en søster med autisme.
Bogen kan bruges som et godt udgangspunkt for en samtale mellem voksen og barn om, hvordan det føles at leve i en familie, hvor en bror eller søster har autisme.
Med bidrag af Klinisk psykolog Tina Holm Nyland, Børne- og Ungdomspykiatrisk afdeling, Bispebjerg.

Priser og Nomineringer

Nomineret Kulturministeriets Illustratorpris 2013

Uddrag af anmeldelser

"En tankevækkende og dyster bog om, hvordan det er at have en bror med autisme. Fortalt i korte sætninger og en ganske lille historie. Med et efterord til især den voksne medlæser. Sådan er BROR"..."BROR er en stærk bog, som kan være igangsætter af mange samtaler om at skulle leve med svære betingelser som barn. Den benægter ikke, at det kan være svært, og det er netop dens styrke."
5 stjerner i Pædagogen


"Bogen ‘Bror’ henvender sig til søskende, til børn med autisme. I virkeligheden er det en lidt barsk fortælling, om en lille pige, hvis storebror har autisme. Den fortæller hvordan hun er bange for ham, og hvordan forældrene er magtesløse. Til sidst stikker hun af hjemmefra, og da hun kommer hjem igen, finder hun ud af, at hun har været savnet, og at storebror ikke er så slem alligevel.

Bogens essens er fortællingen om skyggebørn – hvordan de kan føle sig overset, tilsidesat, og overladt til sig selv, da barnet med autisme fylder det hele for forældrene." ..."

Ofte er det barnet med autisme, vi forsøger at forstå. Og vi vil gerne have omverdenen til at forstå, hvorfor barnet gør som det gør, og hvordan vi bedst hjælper det. Med bogen ‘bror’ sættes der fokus på det barn, som i ligeså høj grad, har fået hele sin verden ændret, med diagnosens indtræden i familien – og den hjælper søskende til at sætte ord på de svære følelser, som følger med, men som det måske ikke føles som om der er plads til, i familien.

En klar anbefaling herfra, hvis man har en søskende der er i klemme, og som har brug for at få sat ord på de svære ting."

Diagnose-alley.dk

bottom of page